Velkommen!

Hej og velkommen til Kirken i Kulturcenteret!

Vi er en kirke på Nørrebro i København for alle generationer og nationaliteter.

I vores kirke vil du finde et trygt sted at udforske din tro og have fællesskab med andre. Uanset hvor du er i forhold til troen på Gud, er der plads til dig her.

Vi ville elske at se dig til gudstjeneste søndag kl. 10.30. Besøger du vores kirke for første gang? Så vil vores værter være klar til at hilse på dig i vores connectlounge i foyeren efter gudstjenesten.

Er I en familie med børn, vil vi invitere jer til vores børnekirke KATSJ. Hver søndag formiddag er der et festligt og indholdsrigt program planlagt for børnene, som vi er sikre på, at de vil elske.

Vi håber på at se dig snart!

Varme hilsner
Eric & Erika Andersson
Ledende præstepar

Vores vision

Vi drømmer om at se bølger af mennesker som oplever livsforvandling gennem Jesu kærlighed

Hvad tror vi på?

Vi tror på, at mødet med Jesu kærlighed kan forvandle vores liv. Et møde med Jesus er ikke for de få, men er tilgængelig for alle, som ønsker at tage imod det. Derfor er vores vision at se bølger af mennesker, som oplever livsforvandling gennem Jesu kærlighed.

De fleste af os genkender nok spørgsmålet om, hvad meningen med livet mon er. Vi tror på, at Gud har skabt os med et højere formål og til at have fællesskab med Ham. Vi tror på, at mødet med Jesus kan forandre vores liv, og det er ikke noget, vi kan gøre os fortjent til. Alt vi skal gøre er at åbne vores hjerte og række ud til ham.

En frikirke i København

Kirken i Kulturcenteret er en frikirke, og det betyder grundlæggende, at det er en kirke, som ikke er knyttet til staten. Kirken er sammenlagt fra nogle af Danmarks tidligste pinsekirker, hvor den ældste blev stiftet i 1911. Vi bygger på det samme trosgrundlag, som du måske kender fra Folkekirken, men du vil opleve, at vores gudstjenester og kirke har et andet udtryk – bl.a. når det gælder musikstilen og vores fokus på mødet med Gud.

Vi er en del af kirkenetværkene Mosaik og FrikirkeNet. Læs mere om, hvad en frikirke er, her.

Få vores nyhedsbrev

Kan vi hjælpe dig videre?